søndag den 7. september 2014

Første opgave i faget IMS (int. markedsføring & salg)

Når I nu har besluttet Jer for at studere markedsføring, så er det en god ide at øve sig i at blive endnu mere synlig - både online og offline. På den måde prøver I selv at tage den medicin som vi igennem jeres studie anbefaler virksomheder skal tage.

Offline kan man blive mere synlig på mange måder! Tænk fx over hvordan du klæder dig på i forskellige sammenhænge, hvordan din adfærd er, hvordan du taler - ja hvordan du kommunikerer i almindelighed

Online kan man blive synlig på mange måder - både som privatperson og som virksomhed. Fx kan man have sin egen hjemmeside eller/og være på sociale medier som Facebook, Twitter m.fl. Hvis du ikke er selvstændig har du sikkert ikke din egen hjemmeside...
Man kan - og bør - også bruge online medier til at opbygge og pleje sit netværk. Det bedste sted at gøre det er ubetinget Linked In. Det er her 99% af alle "professionelle" vælger at lægge deres æg, når de vælger at et fagligt socialt, online netværk.

Jeres første opgave bliver at skabe jeres egen faglige, online profil. Hvis du ikke har en personlig hjemmeside/blog (Facebook, Twitter m.fl. tæller ikke her!), så skal du lave en. Medmindre du gerne vil sælge noget, så er det nok at lave en persnlig blog. Der er mange udbydere - fx steder som Google (Blogger) Wordpress - der begge tilbyder nem og gratis opstart.
OBS: Da vi i forvejen bruger Google-Drev, så er Google en god løsning. Hvis du har en Google/gmail/youtube-konto, så log in og vælg Blogger, så er du meget hurtigt i gang. Hvis du ikke har en google-konto, så opret en sådan her. Du har også adgang til Google's apps fra mobile platforme.

Tillige med at have en blog, skal du oprette dig som bruger på Linked In. Det er hurtigt at oprette sig, men tager tid at lave et CV. Det gør du her. Men den tid er godt givet - tro mig! Du får adgang til 100-vis af personer og virksomheder, som du ikke anede var en del af dit personlige netværk. Og de adgange kan være guld værd...

Sidste opgave: Opret dig som Google-bruger hvis du ikke allerede har gjort det. Vi skal bruge Google Drev, som er Google's bud på en Cloud-løsning, senere. Det er gratis og det er smart fordi vi kan dele adgang til filer med hinanden meget nemt.

God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar